Kornby’s korn
Det korn, vi gerne vil dyrke, findes ikke i handlen. De sorter, man kan købe, er forædlet ud fra et ønske om at høste en stor mængde frem for at lave korn af højeste kvalitet. Derfor er vi i gang med at forædle vores egne sorter.
De sorter, vi arbejder med, er ikke til salg. De bruges kun her i Kornby Mølle. Samtidig er vi hele tiden på udkik efter andre sorter med andre egenskaber eller brugsmuligheder.
Vi prøver at finde frem til kornsorter, som både gror godt og er modstandsdygtige over for sygdomme, som opfører sig godt, når de bliver malet i møllen og som bager et stadigt bedre brød. Især smagen er vigtig.
Det er primært rug, hvede og ølandshvede, vi dyrker. Vi høster 3 til 3,5 tons hvede pr. hektar, så udbyttet er lidt lavere, og kiloprisen derfor højere. Men forskellen i pris på det færdige brød er lille, og min glæde og fornøjelse ved at dyrke korn af høj kvalitet er større.
Kornby’s hvede mel
Vores hvedemel består af flere hvedesorter, som vi sammensætter for at opnå en god smag og aroma, et højt indhold af protein og gluten af den bedst mulige kvalitet. Glutenkvaliteten er en forudsætning for en spændstig og elastisk dej, der hæver ordentligt op.
Kornby’s ølands hvedemel
Ølandshvede er en gammel hvedesort, der tidligere blev dyrket på Øland i Sverige. Senere gik den ud af dyrkning, men noget blev gemt i den nordiske genbank, NordGen.
Ølandshvedemel har et meget højt indhold af protein og gluten og en særligt fin smag.
Kornby’s rugmel
Vores hvedemel består af flere hvedesorter, som vi sammensætter for at opnå en god smag og aroma, et højt indhold af protein og gluten af den bedst mulige kvalitet. Glutenkvaliteten er en forudsætning for en spændstig og elastisk dej, der hæver ordentligt op.